- Weekenden bød på Retro Guld i Aalborg kongres- og kulturcenter (billedet stammer derfra). Der var rigtig mange fine – og mærkelige – ting og jeg gik da også hjem med en lækker Kaiser Idell bordlampe. Den kommer fra Habengutt i Hjørring og var i super fin stand og med ny el, så den ikke risikerer at brænde huset ned. Samtidig lavede jeg en aftale med indehaveren om et besøg i Hjørring på fredag, hvor han han en særlig genstand stående, som jeg nok er nødt til at eje.
- Huset har også fået ny vaskemaskine. Jeg var så træt af den skrabede model, der for tre år siden blevet leveret af husejeren. Den kunne ikke slynge når der var for lidt i og heller ikke hvis noget i maskinen var for tungt af vand (en Ikea bademåtte fx.) og den havde ikke noget ordentligt uldprogram, så nu har jeg ofret en ordentlig maskine, som jeg jo så har glæde af i den tid jeg bor her. Jeg har allerede afprøvet nærmest alle programmer og har ikke så meget som en snavset sok tilbage.
- Jeg læser fortsat Hjorth og Rosenfeldt. Og med samme store fornøjelse som hidtil.
- På strikkepindende er et Triangulært tæppe fra Spetakelstrik. Jeg strikker i Mini Alpakka fra Sandnes, et af flere garnalternativer opgivet i opskriften. Til min store undren kommer jeg til at bruge dobbelt så meget garn som angivet i opskriften!?! Mini Alpakka er tosset blødt og varmt, og den baby, der bliver pakket ind i det tæppe kommer i hvert fald ikke til at fryse.
- Det sidste objektiv, der manglede for at fuldende min fototaske er på vej fra England. Det har været i restordre så længe, at jeg var bange for, at jeg ikke nåede at få det billigt inden Brexit, men nu er det på vej.
- Som tusinder af andre har jeg siddet i kø hos skat.dk og konstateret, at jeg igen har betalt for meget i skat. En slags opsparing, som kan være med til at financiere ugens dyre indkøb.