Og det blev hvidt
Kong vinter har lagt sin kolde hvide hånd over det nordjyske.
Vi har endelig fået sne. Oven i købet noget der er blevet liggende og som der fortsat bliver fyldt ovenpå.
Bob er ikke udelt begejstret. Han springer ikke kåd rundt som man ser andre hunde gøre i sneen, men ligner mere en, der mener, at det er koldt og underligt.
Heller ikke jeg er udelt begejstret i år. Normalt elsker jeg at trave i skoven og mosen i sneen, men jeg er så bange for at falde og være nødt til at tage fra med min højre arm/skulder. Har en fornemmelse af, at det kunne få ret omfattende smerter og følger.
Søndag skal gå med besøg hos de gamle, strik, korrekturlæsning og layout af en universitetopgave med deadline i morgen og sidst, men ikke mindst, håndbold.
Jeg har plottet mine forårs-mandags-fridage ind i kalenderen og jeg glæder mig til at weekenden bliver tredages og arbejdsugen 4 dages – bare for en stund.
One Comment
Mette L
Stakkels Bob. Han er da også meget tættere på sneen end alle andre, med de korte ben. Ku’ du ikke udstyre dig selv med en vandrestav? Altså ikke en ordentlig en, sådan som man køber dem i alperne. Bare det at ha’ et 3. punkt på jorden hjælper ualmindeligt meget på balancen og muligheden for at blive stående, selvom det skulle være glat (jeg overvejede kraftigt flere gange i sidste uge at bruge en af dem, jeg har på lager, men det ser lidt (nåja, ufatteligt meget) mere tåbeligt ud i de københavnske gader, end hvis jeg gik ved skov og strand i Hals, så jeg har ikke gjort det).