Når jeg bliver gammel

Jeg blev ledsaget af en flot blodmåne næsten hele vejen på job til morgen. En stor sprække i skyerne gjorde det muligt selv om jeg samtidig hørte i radioen, at det kun var muligt at se den i Thy og på Lolland.

Så kan jeg også krydse den af på listen. Sidst havde jeg ikke muligheden og næste gang er om 10 år.

Og gad vide hvor jeg er på det tidspunkt.

10 år…

På det tidspunkt har jeg helt sikkert forlængst aftjent min værnepligt på arbejdsmarkedet og er jeg ellers ved godt helbred tænker jeg, at jeg kunne befinde mig på et krydstogt skib på vej mellem Vancouver og Anchorage for at se på hvaler. Eller måske har jeg også krydset den af og sidder i stedet på en bænk sammen med en gammel ven og kigger ud over Vesterhavet, mens vi spiser æbler med lommekniv i solen og diskuterer livet små og store tildragelser.

Bob har en forventet levealder på 9-15 år – så jeg kunne nem foresille mig ham liggende gråskægget og en smule gigtplaget ved mine fødder 🙂

Ét er helt sikkert. Livet skal ikke udsættes. Jeg har set, hvor hurtigt man kan blive ramt på sit helbred, så man ikke kan gøre noget af det man drømte om at fylde sin alderdom med.