Ugen der næsten gik

  • I maj var Ole husejer forbi og tage mål til en ny havedør. I denne uge skete miraklet: den er blevet monteret. Det var så heller ikke så nemt, som jeg i min naivitet troede, for hvor svært kunne det lige være at hive en dør af hængslerne og sætte en ny på. Dét var så ikke den metode Ole husejer brugte. Men nu har jeg så endelig en dør, der kan lukke og som det ikke trækker ind af. Stuens andre vinduer er ubehandlet træ… døren er hvid. En mindre detalje.
  • Bob tog besøget med ophøjet ro. Han var bag tremmer i entreen og fulgte interesseret med i arbejdet. Ikke en eneste gang gøede han og heller ikke da Ole husejer fandt den store boremaskine frem reagerede han. Bob er ret cool.
  • Decembermåneds tidsrøver har ubetinget været Udbetaling Danmark. Det vil kræve et længere indlæg at fortælle om de oplevelser, jeg har haft med at søge boligstøtte til mine forældres plejebolig. Jeg er langt fra i mål med projektet, men jeg er vedholdende. Mine forældre har ALDRIG modtaget noget som helst fra det offentlige og nu skal de dæleme have valuta for alle de skattekroner de har betalt gennem et langt arbejdsliv.
  • Den sidste julegave kom i hus onsdag, men inden freden kan lægge sig over mig skal jeg have planlagt julefrokosten 1. dag. Også her er jeg håbløst bagud.
  • iGo er indkaldt til sit første syn i starten af det nye år.
  • Jeg læser Sara Blædels triologi om Ilka og har lige påbegyndt den tredie bog.
  • Lydbøger bestiller jeg også til min næsten blinde far. I dag har vi været på ‘Nota’ og bestille 10 nye lydbøger på cd.. Min far er historisk interesseret så det er bøger i den genre vi har fundet. Nota er et bibliotek, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns- og læsehandicap.

Og så til sidst et skønheds tip fra Bob, som anbefaler en kølende maske til hævede og trætte øjne…

 

One Comment

  • Deborah

    Det lyder helt igennem belastende med udbetaling Danmark. Det er utroligt, det (og meget andet, jeg kommer ind på i mit seneste indlæg) skal og kan være SÅ besværligt i 2018.

    Jeg har lige “slugt” serien om Ilka, og var VILD med den. Der er en mere på vej (efter sigende slutningen), jeg kan næsten ikke vente. Jeg benytter også Nota, som jeg er helt vildt glad for. Har aldrig “læst” så meget, som efter jeg fik det for snart mange år siden nu.

    Sidst men ikke mindst, må jeg hellere ønske dig og Bob en rigtig Glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *