Et lys i mørket
Bob opdagede verden knage under sin lille kompakte krop i går. Han kiggede bønfaldende op på mig, mens han stod som lammet midt på en frossen vandpyt og dårligt turde røre sig.
Dét var alligevel for mærkeligt.
Det kommer han forhåbentligt til at opleve mange mange gange – i hvert fald ville jeg ønske, at det tunge grå blev afløst af klare kolde dage som den i går, hvor kulden bed os lidt i haserne.
I morgen står den på julefrokost i firmaet… startende allerede ved 9 tiden med brunch i kantinen. Jeg ved ikke om jeg synes, at der er så meget at feste for, men trods det, at det også her er det tunge og grå, der er fremherskende bliver fredagen det helt store æde/drikke/danse gilde med knap 450 tilmeldte.
Måske er det præcis det, der er behov for – lige som en frostklar dag kan udradere det tunge grå for en stund.
One Comment
Deborah
Han er bare så sød ham Bob. Ville ønske du boede tættere, så jeg kunne hilse på ham. Det er jo ikke lige rundt hjørnet….
Jeg håber, du får en dejlig Julefrokost.