HIP HIP HURRA
Den fineste lille Bob D bliver 1 år i dag. Hvis du har fulgt med her kan du sikkert erindre den spænding, der var i luften frem til fødslen.
Først ventede jeg på om tæven overhovedet var drægtig. Så fik jeg at vide, at scanningen ‘kun’ viste 4 hvalpe. Og så endelig, mens jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna var færdig med at ose, kom den forløsende mail, at der var født fire hvalpe og at der deriblandt var en hanhvalp til mig.
Så startede endnu en ventetid på 8 uger før vi kunne køre mod Vejle og hente ham.
Som hundemor har det været et herligt år.
Han er præcis så sjov og sød og fuldstændig umulig som forventet.
4 Comments
Susanne
STORT tillykke med Bobs første fødselsdag ??????
Lone G
Stort tillykke til His Highness Bob 🙂
Det er så hyggeligt at følge jer her på bloggen – også at se at dit valg om en lille hund passede perfekt 🙂
Fruen i Midten
Stort tillykke til og med Bob D !!
Det er en fornøjelse at følge den lille bandits liv og udvikling 🙂
Karin
Hjertelig tillykke til hundemor og til BobD.
Hip Hip Hurra