Dramaerne vil ingen ende tage

Det har været en højdramatisk uge indeholdende selvmordstrusler, rygter om utroskab og et færdselsuheld.

Da jeg i starten af ugen kom hjem fra et besøg hos mine forældre lå der en ganske ung pige i min forhave under en crosser (to hjulet). Hun var kørt galt kort inden jeg ankom. Hun er ikke ret gammel (16-17 år) og jeg har set hende utallige gange i byen. Hun kører som død og helvede på den maskine… og det gik så også galt. Jeg har senere talt med hendes far, hun havde heldigvis kun fået skrammer og forhåbentlig en forskrækkelse.

Ellers har ugen budt på

• Fortrydelsesretten udløb og mine forældres hus er nu definitivt solgt
• Det samme er deres sofaer
• Efter en snak med en anden Halsbo og hundeejer har jeg købt vegetariske tyggeben til Bob. De er faldet i rigtig god jord og så lugter de forresten noget bedre en kødtyggeben
• Det var efter det indkøb jeg uforvarende fik mig forvildet ind midt i et gay-mødested 
• Fujinon XF 23mm f/1.4 R Lens, to batterier og et ekstra SD-kort blev sendt fra London onsdag og leveret af DHL torsdag. Det er dæleme verdensklasse. Først blev jeg begejstret. Så dybt skuffet. Autofokus virkede ikke. Så læste jeg brugsanvisningen og blev glad igen. Jeg havde fået aktiveret den fokusring (som jeg ikke vidste eksisterede) på objektivet som skifter mellem MF og AF.
• På plejehjemmet er der også udfordringer. Ting forsvinder sporløst. Først min fars mobil. Så tv-fjernbetjeningen og tv-programmerne. Og så som ved et mirakel dukkede det hele op igen. Min mor gemmer ting. Og ikke bare i deres egen lejlighed.
• Fire hjemmearbejdsdage ud af fem. I dag var der særlige grund til at møde ind på kontoret. Godt selskab og kage.

Og så lige en afslutningsreplik fra min mor en dag jeg møder hende på gangen på plejehjemmet:  “Åhhhh, de er tossede allesammen… undtagen dig“!