Hou tur retur
En skolekammerat fra parallelklassen arbejder på Hou Genbrugsplads og jeg kommer der så ofte i øjeblikket at jeg begynder at frygte, at han måske mistror mig for at stalke ham 🙂
Siden vi flyttede de gamle har iGo taget turen til Hou ret mange gange. I går propfuld med ting fra udhuset. Min far har selv ryddet ud og alligevel kan jeg fylde bil efter bil med alt muligt underligt og ubrugeligt.
Jeg talte med manden i nabohuset. Deres hus har været til salg af flere omgange med en udlejningsperiode indimellen. Nu tager de det af markedet igen og lejer ud en gang mere. Det var med slet skjult misundelse at han havde erfaret, at vi havde solgt på 14 dage, men det er to vidt forskelige huse og dermed vidt forskellige kunder det henvender sig til.
Jeg tror også, at vi frygtede at komme til at stå med et usælgeligt hus i årevis. Sådan gik det heldigvis ikke og på mandag udløber købers fortrydelsesret… så kan vi løfte armene og bagefter puste ud.
Der er overtagelse 1. november så vi når sagtens at få det tømt.
Jeg har fyldt benzin på iGo og i eftermiddag tager vi endnu en tur til Hou.
2 Comments
Karin
Det er fast arbejde at få tømt hus og gøre klar til aflevering af nøgle.
Jeg har ikke flyttet meget, og dog ca. hver 10 år. Min yngstepige har flyttet en del, og da jeg er enebarn, så stod jeg alene med først at tømme hus (efter dødsfald) og efterfølgende lejlighed (igen efter dødsfald). Der blev derfor først tid til sorg efter det praktiske var overstået.
Jeg husker et stramt program. da min far døde. Han gik bort 3 dec. min mor kunne ikke bo alene, så jeg skulle finde beskyttet bolig, havde hende på et plejehjem. Fandt beskyttet bolig pr. 1/1 og et hus der blev solgt til overtagelse 15/1. Og da min mor sov ind den 2/4, havde jeg tømt og klargjort den beskyttede bolig til overtagelse den 14/4. Det var så henholdsvis 2007 og 2016
Jeg selv er flyttet i 2006 og 2016. 😉
Mette
Gamle forældre er lige så stort arbejde som små børn, har jeg erfaret. Jeg er så glad for, at de fik en plads på Fjordparken inden det blev ‘akut’. Vi har haft tid til at forberede flytningen og nu tømning af huset.
Det har også givet mig en vis indsigt i, at jeg skal forberede mig. Min datter kommer til at stå alene og jeg har tænkt mig at forberede de forskellige fuldmagter, mens jeg selv kan, så hun ikke skal til at bøvle med det også.