Helvedes
Nogle dage efter mine forældres flytning for lidt mere end 14 dage siden fik jeg ondt i brystkassen i den ene side.
Jeg løftede intet tungt og alligevel slog jeg det hen med en eller anden forstrækning.
De første dage kunne jeg knap sidde – og at have BH på var/er helt udelukket (godt det er efterår og jeg kan have stor sweater på).
Et par dage efter spredte et rødt udslæt sig fra under det ene bryst og over på ryggen, som blev sådan bærefyldt.
Jeg tænkte ikke så langt som til, at de to ting på nogen måde kunne have noget med hinanden at gøre. Det var en fejl.
Et lægebesøg i dag viste nemlig, at det havde det i høj grad. Jeg har helvedesild, som er skoldkoppe virus i en af kroppens nervebaner. Har man haft skoldkopper som barn ligger virus gemt i kroppen og bliver man presset, stresset eller ens immunforsvar af en eller anden grund svækkes sker det at denne virus bliver vækket, vandrer ud i en nervebane (T5 eller 6 for mit vedkommende!?!) og giver smerter og udslæt.
Det positive er, at det ofte kun sker den ene gang – lige som skoldkopper. Det negative er, at det er langvarigt og kan være meget smertefuldt.
I mit tilfælde er jeg kommet så sent i gang med behandlingen, at Mikkel Læge tvivler på, at medicinen vil have den store virkning, men han synes alligevel, at jeg skal gennemføre behandlingen.
Mit helbred er en fest. Eller noget.
10 Comments
Susanne
Rigtig god bedring
Catarina
Puha det vad da en grim ting du der har raget til dig. Håber og krydser fingre for at medicinen virker. God bedding Mette. 🙂
Karin
Øv øv øv, og endnu mere øv.
Krydser fingre for det ikke bliver langvarig, og medicinen kommer til at virke på dig.
Jeg har kun hørt om helvedesild, og det jeg har hørt, så er det ikke særlig morsomt, det gør virkelig ondt.(av av)
Sender masser af god bedring i din retning.
Mette
Det er smertefuldt, brændnede, stikkende, men indtil videre noget jeg kan holde ud på almindelig Panodil. Lad det gerne blive ved det. Og tak, Karin 🙂
Helle Klitgaard
God bedring. Min bror har haft det, og jeg kan huske, at det var smertefuldt. Øv.
Mit helbred er heller ikke til at spøge med … jeg var på sygehuset i onsdags med allergien, men fik konstateret en lungekapacitet på 60% – også øv. Nå, men det skal jeg ikke underholde med her, jeg skriver på bloggen, når jeg får det hele på plads i min forvirrede hjerne.
Mette
Havde vi været hunde var vi blevet aflivet for længe siden 🙂 God bedring til dig, Helle.
Anne
Me too, desværre. Jeg nåede desværre heller ikke at få behandlingen i tide, jeg blev også opfordret til at gennemføre, det gjorde jeg. Så jeg bøvler desværre stadig med smerterne. Samme sted som dig og for h….. det gør ondt og det er f….. belastende ikke at kunne holde ud at gå med bh. Og kun kunne sove på den ene side. Håber du slipper af med udslæt og smerter snarest ??
Mette
Sikke noget møg – både for dig og mine udsigter. Jeg ville ønske jeg havde hørt om det før så jeg var forberedt og var kommet til læge i tide.
Gitte
Been there done that ?.
Har du zink liniment til at duppe med, det kan tage “toppen”
God bedring.
Mette
Det har jeg lige købt i dag og jeg kan godt mærke det tager den værste irritation i huden. Og tak 🙂