‘Høj’ på benløft og piller
Siden sidste uge, hvor His Bobness for første gang lettede ben skal jeg love for der er kommet gang i sagerne.
En tur rundt i Præstens Plantage tager nu omkring den dobbelte tid for der skal duftes og strintes…med benløft. Ikke altid lige højt, men skal kan jo øve sig.
I morgen er han færdig med den medicin han fik mod sin maveinfektion og den er da ogå helt i orden igen. Maven altså.
Nu er det så min tur til en ‘pillekur‘. Jeg startede med Prednisolon’en tidligt til morgen og hen mod frokost blev jeg tiltagende påvirket… sådan lidt dizzy, som når den første alkohol rammer hjernen til en fest. Ikke ubehagelig, men heller ikke rar, når man sidder i jobsammenhæng.
Nu hvor jeg er kommet hjem er den snurrende fornemmelse ledsaget af en træls hovedpine og kvalme. Mikkel Læge havde forberedt mig på diverse bivirkninger, men kan jeg (måske) undgå en kapsulit i højre skulder, er jeg klar til at udholde hvad som helst de næste 10 dage.
På positiv siden så synes jeg allerede at alle mine værkende led har det bedre – passer det, så er det i sandhed et vidundermiddel.