Blodmåne

Bogens omslag lovede en humoristisk tilgang til emnet, men var en dræbende kedsommelig undersøgelse af hvorfor mænd sender dick pics… jeg holdt ud i 3 ud af 4 timers oplæsning. Nå okay, jeg fik da et par interessante oplysninger med, men ellers… nej. Mænd er seksuelt primitive væsner og jeg tiltror ikke deres billeder så mange dybe bagvedliggende tanker. Sorry!

I stedet kastede jeg mig ud i sommerunderholdende krimier. Katrine Engbergs første bog “Krokodillevogteren” blev hurtigt læst og nu er jeg to trediedele inde i den næste, “Blodmåne”, som er oplæst af forfatteren selv. Det giver en helt særlig stemning for hun kan lægge de tiltænkte betoninger på ordene og dialogerne og så har hun i øvrigt en rigtig behagelig stemme.

Det er isvinter i København. Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da en mand bliver fundet død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror, at det drejer sig om en hjemløs, der er frosset ihjel, men det viser sig at være et bestialsk mord på en helt anden og langt mere kendt person.Tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistent Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning. I en sag, der involverer Jeppes bedste ven, bristede drømme, radioprogrammer og et yderst raffineret mordvåben.

Jeg glæder mig allerede til nr. tre, “Glasvinge” og til evt. nye velskrevne bøger om Kørner og Werner.