Det var i 71, men da var du ikke født

Altså, jeg var godt nok lige trådt ud fra frisøren kort inden, men så stort et mirakel tror jeg alligevel ikke Frisør Hanne kan urette. Men jeg var da alligevel pænt glad for den indirekte kompliment, der lå i ordene fra den gamle mand med blyanten og lærredet, der sad på bænken på Frederikstorv.

Jeg blev nysgerrig da jeg så ham sidde der i sin egen verden. Jeg spurgte om jeg måtte se, hvad han lavede. Det førte til en god lang snak om Jorn, Picasso, kunstskoler og Hals, hvor han havde haft sommerhus længe før der var sommerhuse i Hals.

Kun en frisør tid bragte mig ind til Aa på denne mandagsfridag. På vejen kiggede jeg – igen – forgæves efter noget sommertøj, men det eneste jeg havde med hjem var et par bøftomater fra P’s ‘lokale perker’ på Frederikstorv.

I morgen står den igen på job. Jeg har ikke turdet åbne min arbejdsmail for at se hvor meget der er kommet ind siden fredag.

Det er tidligt nok at vide i morgen.

I dag holder jeg fri.

5 Comments

  • Helle k.

    Han er da dygtig, sikke et fint billede 🙂 og beleven er han også. Jeg ved ikke, om du ligner en årgang før 71, men det er da heller ikke spørgsmålet, han er en sød og beleven herre, som kan give et kompliment, så det ikke skriger til himlen. Du ser pissegodt ud, det er slet ikke det, men jeg kender dig jo, så er det svært at afgøre sådan noget – jeg fik forøvrigt samme kompliment til en fødseldag for nylig, da vi snakkede om overgangsalder. Det er dejligt, man bliver så glad.

    God fornøjelse med arbejdet i dag, men du klarer det, du er gammel i gårde.

    • Mette

      Han var over 80 så i hans øjne er jeg helt sikkert ung uanset om jeg er årgang 71 eller 10 år tidligere 🙂

      Han var rigtig interessant at snakke med og man kunne tydeligt fornemme at han stadig var ‘levende’ trods alderen.

  • Karin

    Det er et dejligt kompliment, det fortjener du. Jeg fik et (mon det var realistisk) da jeg var på legepladsen med Otto og Frida den anden dag, noget med hvor gamle mine børn var (hihi)

    • Karin

      Ups. Glemte lige det omkring din arbejdsmail.

      Jeg har lært gennem det sidste job, at jeg kun vil åbne mail i arbejdstiden. Det samme gælder for telefonen, den er også kun åben i arbejdstiden. Det er jo siden jeg har været ramt af stress lidt for meget, og glemt at lytte til signalerne, og derfor endt som fleksjobber/nedsat tid.

      • Mette

        Jeg holder mig til helt samme metode. Jeg får heller ikke arbejdsrelaterede mails eller kalenderbeskeder på min mobil. Når jeg har fri så har jeg fri.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *