Syv måneder

I går blev den bette Bob D 7 måneder. Eller helt bette er han jo ikke mere. Sidst vi var omkring dyrlægen for mindre end en måned siden vejede han 9,2 kg.

Det går rigtig godt. Han er sød og sjov. For det meste. Han kan også være en pind i r**** ind imellem. Mest når han synes jeg er kedelig (= optaget af noget jeg skal koncentrere mig om) så finder han på alverdens ulykker for at fange min opmærksomhed. På et split senund kan alle mine sko ligge spredt ude i haven eller han har fundet en lækker pind som han har findelt inde i stuen.

Han sover godt og skal ikke længere ud og tisse midt på natten og der er heller ingen problemer med at være alene hjemme. Jeg holder ham fortsat under overvågning og kan se, at han sover det meste af tiden, når jeg er på job. Jeg kan fortsat komme hjem til en lille tissetår i brusekabinen, men jeg tænker, at det bare er et spørgsmål om tid og han får fuld kontrol over blæren – er det ikke, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre ved det… jeg er jo ikke hjemme til at forhindre det.

I næste uge starter vi unghunde træningen. Forhåbentlig får vi et lille brush-up på de ting vi lærte – eller rettere ikke lærte – på hvalpekurset. Vi trænger 🙂

Fem måneder efter at jeg blev hundeejer igen, har jeg ikke fortrudt et sekund. Heller ikke mit valg af størrelse eller race… faktisk leger jeg med tanken om, at han skal være storebror engang til næste år, hvis jeg er så heldig at Miriam skal have et kuld hvalpe i 2019.