Haveliv

Lørdag formiddags ‘kølighed’ blev brugt på en tiltrængt rengøring alt imens Mads & Monopolet løste mere eller mindre alvorlige dilemmaer i radioen.

Bob var på et tidspunkt stærkt optaget af noget i haven og da jeg på afstand kunne se det var noget levende måtte jeg kaste støvsugeren fra mig og kigge nærmere.

Det var to små musvitunger, der var smidt ud hjemmefra før vingerne kunne bære. Bob blev hevet ind før han risikerede at skade dem.

Kort efter begyndte forældrene at flyve til og fra med mad.

Efter et par timer sad de fortsat på græsset og jeg lempede dem derfor forsigtigt ind i buskadset så de kan være i fred for en nysgerrig hundenæse.

Jeg kunne konstatere, at de er lige på nippet til at kunne flyve, så hvis ellers de overlever de næste par dage på jorden skal det nok gå.

2 Comments

  • Susanne

    Jamen det skal de nok, overleve altså 🙂 det samme sker med bl.a.solsorteunger. De kan ikke rigtigt flyve når de forlader reden, men sidder som regel i skjul og mutter kommer med mad, hun har helt styr på, hvor de er via deres pippen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *