Så gik den weekend også
Nabo 1 er kørt med sin campingvogn og nabo 2 med sin unge og sin hund, så weekenden har været fredelig.
Og varm.
Heldigvis har det luftet mere i dag og det har gjort de næsten 30 grader til at holde ud.
Vasketøjet blev nærmest tørt før det nåede snoren og det var heldigt, for jeg valgte at bruge søndagen på at vaske. Tøj, sengetøj, håndklæder, hundetæpper… alt der kan vaskes har været en tur gennem maskinen. Næsten.
Inden solen for alvor begyndte at varme havde jeg også støvsuget og vasket bilen inden i. Jeg fjernede så meget strandsand, at jeg vel nærmest må skulle betale mindre i vægtafgift.
Søndag sluttede med god mad på grillen og et havbad.
Mandag kan bare komme an!