Det går så meget fremad

På tirsdag er Bob 19 uger.

Udviklingen de sidste 2-3 uger har været enorm og Bob fører sig frem med en helt anden selvsikkerhed nu.

For ikke så længe siden gemte han sig, når jeg gav ham halsbånd eller sele på og nægtede at forlade huset.

Ved stranden og i skoven stak han tilbage til bilen, hvis han kunne se sit snit til det. Og gå på gaden i snor… ja, der var vi slet ikke kommet til endnu.

Nu skal han kun nødes en lille bitte smule før han går ud af døren og ude af bilen følger han frivilligt med, også i ukendt terræn.

I går gik vi uden den store modstand ned til fjorden og tilbage i snor.

Han sover for det meste hele natten – stadig i det store bur ved siden af min seng. Er han ude om natten er det fordi jeg selv skal tisse (:

Når jeg kommer hjem fra job, har jeg oftere og oftere oplevet, at han har holdt tæt.

Jeg er slemt godt tilfreds med hvordan han udvikler sig.