Tidligt lørdag morgen

Jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er at gå ved stranden tidligt om morgenen.

En travetur og så hjem til de gode manitobaboller og frisklavet kaffe – jeg tænker, at i dag blev starten på en genoptagelse af den gode weekendmorgenvane.

Vi mødte ikke et øje, hvilket måske var meget godt da jeg havde glemt at få hundesnoren med.

Bob er begejstret for alle – både hunde og mennesker – det er ikke sikker det altid er gengældt, så når vi møder nogen kommer han i bånd indtil vi har hilst og konstateret om det er venlige hunde.

De sidste par dage har vi mødt andre søde hunde. I forgårs en Jack Russel og i går ikke mindre end tre Cavalier King Charles spaniels. Begge dage var det herlig leg, som blev stoppet inden det blev træs for nogen.

Resten af lørdagen står den på oprydning og rengøring. Jeg har et ‘pulterkammer’ som gang på gang gror til i rod, så man til sidst ikke kan komme ind. I dag skal der gøres noget ved det og jeg tænker, at bilen ender med at blive fyldt med ting, der skal på losseren i morgen.

God weekend derude!

4 Comments

  • Helle Klitgaard

    Hvis han møder Emma, så er hun glad for at snakke 🙂
    Som du måske har set på Ig, er vi i lidt et limbo – Emma har stort set været syg siden nytår, og nu snakker dyrlægen om, at vi skal snakke om, hvad vi vil gøre, hvis det ikke er bedre efter påske – skal hun aflives, opereres igen eller hvad? Puha, det er lidt tungt. Samtidig har jeg tænkt på dig og din hvalp, og håber, jeg kan holde fast i, at jeg ikke skal have ny hund – jeg kan ikke magte alt det natteroderi og tisseri – men måske holder Emma mange år endnu 🙂

    • Mette

      Åhhh det er jeg ked af at høre Helle. Det er en tung, men også nødvendig beslutning som jeg håber, at I ikke bliver nødt til at træffe lige nu.

      Jeg tør godt anbefale, at få en voksen hund. Jeg fik Lillebror da han var 2,5 og selvom jeg var betænkelig, så gik det over al forventning og han viste sig at være den dejligste hund af dem alle.

      Jeg skal have en mere om et par år eller tre – så Bob kan være med til at opdrage – det er den nemmeste måde at få en hvalp på.

  • Anette

    Så fin en lille trold

    Zorro og jeg så han sofa video, små hvalpe bjæf og han blev meget beskyttende.

    Dejligt i har stranden så tæt på, skønt at løbe på den.

    God fornøjelse med pulterkammeret.

    • Mette

      Det blev så godt det pulterkammer – så må vi se hvor længe ordenen holder 🙂

      Vi bor 5 minutter fra mose, skov og strand- et skønt sted at være hundeejer. Og hund (tror jeg).

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *