Det var den mandag

Det blev et klart NEJ fra medarbejderne da HK i dag fremlagde forhandlingsresultatet vedr. opsigelsen de lokalaftaler som handler om tryghed i ansættelsen. De bliver opsagt, men det bliver uden fagforeningen og medarbejdernes billigelse.

Jeg har i stedet tegnet en privat lønsikring pr. 1. marts. Det er forholdsvist dyrt, men jeg tør ikke andet og det kan meget vel vise sig at blive penge, som er givet godt ud.

I dag tog jeg r**** på p-vagten, som nidkært vogter over firmaets p-plads. Han holdt lige udenfor kontorvinduet og fotograferede en Citroën, som åbenbart ikke havde gyldigt elektronisk p-bevis. Det kunne være en gæst eller en medarbejder i en lånebil, som havde glemt registreringen. Når han har spottet en synder skal han vente 5-10 minutter før han må udstede bøden. Det var præcis den tid jeg skulle bruge på at notere nummerpladen, løbe ud i receptionen og tastede nummeret ind i selvbetjeningsterminalen. P-vagten måtte køre slukøret derfra. Det hyggede vi os lidt over.

Ham i Citroën’en burde give kage 🙂

Der blæser en frisk vind ved stranden og med en temperatur på 3-4 minusgrader ligger chill faktoren vel på en 15-16-17 stykker. Trods adskillige lag tøj var jeg kold helt ind i knoglerne, da vi efter bare en mindre tur nåede bilen.

På positiv siden så er de 3 timer og 45 minutters mere lys vi har fået ret opløftende. Når jeg kører på job kl. 06:30 er lyset synligt i øst. Også fuglene er begyndt at lade hører fra sig tidligt om morgenen og det giver løfter om, at foreåret venter lige på den anden side af kulden.

Det var så den mandag…