Fire uger sammen

Som forudset havde jeg glemt ALT om, hvor hårdt det er, at få en hundehvalp når man ikke har en voksen hund, som deltager i opdragelsen.

Jeg har været i voldsomt søvnunderskud den sidste måned, men nu er der lys forude.

Natten til fredag sov Bob fra kl. 22 og til vækkeuret ringede kl. 5:15 og i nat var vi kun oppe en kort tur kl. 02 og derefter sov han til 07:30.

Ja, faktisk var det mig, der vækkede ham på det tidspunkt.

Det giver et kæmpe overskud lige pludselig ikke at få sin søvn afbrudt hver anden time.

Når han efter så mange timer søvn bliver lukket ud i haven skal jeg så også love for, at der bliver tisset igennem.

Længe.

Det er sådan lidt op og ned med renligheden. Nogle dage har vi overhovedet ingen uheld og andre dage finder jeg en tissetår her og der.

Han er rigtig sød til at løbe mod havedøren når han skal ud og jeg er overbevist om, at de uheld vi har skyldes, at jeg ikke er opmærksom i det øjeblik han giver tegn. Han er fysisk ikke i stand til at holde sig så man skal være hurtig ved havelågen.

I den kommende uge skal han til 12 ugers check og vaccination hos Dr. Dyr.

Og til hundetræning første gang.

Særligt det sidste er jeg ret spændt på 🙂