Nu med sele

Bob har fået sele fra Puppia. Jeg valgte str. M, så den er til at vokse lidt i og selvom den er en smule stor, har den en super fin pasform.

Karabinhagen fæstnes i ryggen og jeg håber på lidt mere gnidningsløse gåture – i snor – fremover.

I og med vi bor herude på landet er det så let bare at lade ham løbe løs, men han SKAL altså lære at gå pænt i snor også.

Jeg forsøger, at holde en rutine med små daglige gåture. Om morgenen i byen – i snor – og eftermiddag/aften de mere frie ture i skoven eller ved stranden afhængig af vejr og vind.

Endnu lader han ikke til at nyde turene. Kun nogle få gange lader han sig ‘fordybe’ i en duft – ellers piler han bare afsted lige i hælene på mig. Men jeg tænker, at det kommer med alderen.

Køre bil går det rigtig fint med. Han er på ingen måde ked af at blive placeret i buret selvom han er fanget i et lidt betuttet øjeblik herover (:

2 Comments

  • Helle Klitgaard

    Jeg har tænkt mig at gemme min ipad 😉

    Jeg kan huske, at jeg også gik over til sele, da Emma var lille, det var også med større held end med halsbånd og snor.

    Mht at løbe frit, så gjorde jeg det nogle gange, da Emma var lille – og har gjort det af og til, men hun løber hjem, hvis hun kan se sit snit til det, hun er generelt ikke glad for at skulle væk hjemmefra – jo i snor, men ikke på egen hånd.

    Bob er stadig en charmetrold.

    • Mette

      Sæt et lille klistermærke over kameraet – så kigger jeg ikke med ?

      Jeg holder mest af at min hund kan få lov at løbe løs – under kontrol og steder vi ikke generer nogen selvfølgelig – men han skal altså også kunne gå i bånd. Jeg ville hade, at have en hund der trækker halsende afsted med mig bagefter.

      Lige nu holder han sig tæt op af mig og det er det, der skal udnyttes til at få en hund der ikke løber vildt omkring.

      Om det lykkes det hele vil tiden vise ?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *