Slet ikke dum

Han er kvik den bette Bob. Lynhurtigt grejede han foderboldens hemmelighed og i dag viste han, at næsen også er velfungerende.

På vej hjem fra bageren gik de små ben som trommestikker og da vi nåede hjørnet af forhaven, præcis på det sted vi var gået ud, drejede han af og ind mod huset og fordøren.

Måske var hans tyske far ‘ein sehr berühmte sporhund’ og slægter ham på (:

Status på maven: jeg tør næsten ikke sige det, men der ér bedring.

Der går forrygende med at kombinere job og hvalpepasning. Alle tre dag har det passet, at han har sovet i de 4 timer fra 7-11 hvor jeg har arbejdet – kun afbrudt af en kort tissetår i haven.

Efter jobbet havde jeg lovet Nanna at komme forbi Matas med ham. Hendes kolleger ville så gerne se ham og så fik vi også kørt en lidt længere tur i bil. Han lægger sig og sover i buret så jeg antager, at det betyder, at han er helt tryg ved det arrangement.

Udover job og hund har dagen stået på ‘facetime’ snak med min unge ven i det engelske. Det er hans fødselsdag og det krævede en fødselsdagssang. På dansk selvfølgelig… til stor moro for alle på hans arbejdsplads!!! Måske jeg går viralt, startende i Kent 🙂