Halleluja

Jeg har godt kunne fornemme, at der er optøning på vej.

Ikke meget, men alligevel nok til at være mærkbart.

Tirsdag morgen kunne fysioterapeut Thomas bekræfte min anelse: kroppen er begyndt at gøre sit arbejde med cellefornyelse og ledkapslen i min skulder er lidt mere medgørlig. Lidt mindre stiv.

Han manede dog til besindighed og lod mig forstå, at det varer længe endnu før jeg kan slå vejrmøller.

Fremover arbejder vi med styrken i armen, skulderen og skulderbladet og prøver at lade kroppen gøre arbejdet med ledkapslen. Ikke flere manipulationer, men bare øvelser, der gør mig i stand til bedre at klare hverdagsting som hænge tøj op, vaske hår, klæde mig på osv.

Efter mere end et år med en ubrugelig skulder er jeg ret tilfreds med selv de mindste fremskridt.