En svaghed for gult
Hans sneaks er gule, Berliner Bank B’et er gult, malingen er gul… jeg har tydeligvis en svaghed for gult 🙂
Vi har ikke malet gult endnu – men vi er helt færdige med at male lofter og vægge hvide. Der er tapet af på den væg, der skal være grå/gul og tapen er dækket med hvid maling, som nu skal tørre før jeg i morgen begynder på det sjove.
To farver er et projekt, der kommer til at tage nogle dage at komme i mål med.
Jeg stortrives i selskab med manden i de gule ‘McNasty Lo’ sneaks og har – trods al malerarbejdet – haft den hyggeligste weekend fyldt med snak, musik, film, middag og rosé på terrassen.
Flere af dem tak.