Så var den der igen

I morges sad jeg fuldt påklædt og var i færd med at snørre mine sko for at gå morgenturen med Lillebror før jeg kom i tanke om, at det skal jeg så ikke mere.

Jeg har fjernet det meste, der kan minde om tilstedeværelsen af en hund. Gemt det væk. Bortset fra billederne, som får lov at hænge både nu og fremover.

Og gerne på en nymalet mørkgrå stueendevæg.

Aftalen om hjælp til at male huset nedenunder er fremskyndet til en af mine lange juli weekends. Jeg havde ellers planlagt, at det første skulle være til august, men jeg har mest lyst til, at få det gjort snarest og selvom det gik fra “hey nem omgang hvid maling” til “nå, helt let skal det så åbenbart IKKE være“, så gider han godt.

Det er skønt at kende en handymand.