Tilvalg og fravalg
Det er mørkt udenfor. Jeg har tændt stearinlys og kan høre regnen tromme. Som var det en efterårsdag.
Jeg skal ikke ud og lufte hund, så jeg er ret ligeglad med vejret. Det var jeg nu også da jeg havde Lillebror, men selvfølgelig… det ér rarere at gå tur en lun sommeraften i solnedgangen end i hvad DMI kalder ‘skybrud’.
Savnet er der stadig. Meget. Særligt når jeg er alene herhjemme, er stilheden larmende.
Det er alt alt for tidligt at tage stilling til hund eller ikke-hund. Tomheden er helt ny, og det er for nemt blot at fylde hullet ud uden at mærke efter, hvad der er rigtig for mig.
Jeg har pludselig en uafhængighed, som jeg ikke har haft i årevis. Den bør jeg forsøge at nyde og udnytte.
Når man vælger noget til, vælger man ofte også noget fra. Sådan må det være og sådan er det også, når man vælger at have hund. Eller ikke at have hund.
(men for pokker hvor har jeg lyst til at styrte ud og købe en hund som jeg kan øse min hundemor kærlighed ud over)
Bullterrieren herover hedder Jimmy Choo og er hovedmotivet på min favorit Instagram profil – følge ham her
6 Comments
Karin
Gode tanker og overvejelser du giver plads til.
Savnet vil være der altid, på en eller anden måde. Lillebror kan ikke erstattes af noget andet, han var noget helt specielt. Når du kommer til den tid hvor du igen kan vælge, hvor savnet ikke er sorg, og ensomheden ikke er ulidelig, så bliver din beslutning den helt rigtige for dig.
Mette
Det er præcis sådan jeg tænker Karin. Det skal være af lyst og ikke for at udfylde et tomt hul.
Inge
Enzo står altid til rådighed for en gåtur, hvis savnet på gåture eller hundesavl bliver for meget 🙂
Mette
Tak Inge 🙂
Rikke
Arh altså! Nu havde jeg jo ‘næsten’ glemt min drøm om en Bull terrier, men det fik du da lige ødelagt ?
Mette
Jeg har altid været ret vild med racen – men om den er for mig ved jeg ikke endnu 🙂