Lørdagen

Lørdag bød på karneval i Aalborg. Man regner med at 75.000 deltog i optoget, som starter 3 steder i byen, samles ved Vesterbro og fortsætter samlet mod Kildeparken.

Jeg var der selvfølgelig med kameraet, men kom ikke rigtig i flow i år. Jeg stod de forkerte steder, solen var for skarp, lysten manglede… der var i det hele taget meget i vejen. Jeg så kun Poden og hendes gruppe ganske kort og det gav desværre ikke nogle gode billeder i kassen.

På vejen hjem lagde jeg vejen forbi Østerbro og hentede mine nye spisestuestole – arjmen altså, hvor er de glade for at komme til ære og værdighed igen efter at ha’ stået og samlet støv i et hjørne. Jeg er ret vild med, at tingene har en historie … de har hans historie, som nu har fået følgeskab af historien om, hvordan jeg har erhvervet dem.

Jeg er færdig med 5 ud af 6 interviews, men han mente nok, at det gik an, at honorere min indsats på forskud. Udover transskriberingen har jeg sideløbende gang i forsiden til projektet… det er trættende at sidde (også selv om det er på en myre) og lytte/skrive, så afvekslingen gør godt.

Lørdagen sluttede sent efter mere end to timers telefonsamtale om alt fra fodbold til dress codes, pensionsopsparing, virksomhedsoverdragelser, dyre ure og… vi kommer vidt omkring og det er aldrig uinteressant!

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *