Skåde tur-retur
Poden skulle til den afsluttende eksamen på Handelsfagskolen i Skåde.
Hun var temmelig nervøs, men bestod og kan nu skrive materialist på visitkortet (eller muligvis er det først, når elevtiden udløber den 13. juni… det er der lidt uenighed om).
Vi fejrede det ved at køre ind til Aarhus, spise frokost i solen ved åen og slentre rundt i byen.
Det blev en laaang tur hjem.
Vi kørte i kø for at komme ud af Aarhus. Vi kørte i kø ved Randers. Vi kørte i kø for at komme ind til Aalborg og igen for at komme ud af Aalborg. Spørg lige om jeg var glad, da jeg nåede nord for fjorden og kunne køre ad landevejen mod Hals…
12 Comments
Karin
Hjertelig tillykke til og med Poden. Det er så godt gået. Mht. hvornår man er udlært, er da vist først når læretiden er udstået hos mester, eller er der sket ændringer i det.?
At ramme myldretid både i Aarhus, Randers og Aalborg kan gøre meget træt.
Mette
Jeg aner ingenting om læretider – vi har ingen håndværkere i familien så jeg har aldrig haft brug for at vide noget om det – og de 14 dage fra eller til gør heller ingen forskel 🙂
Deborah
Tillykke med hende. SÅ dejligt, når det er overstået. Kan godt huske følelsen. Lettelsen er til at føle på. Det med at køre i kø, er træls, men jeg håber alt den hygge, opvejede det.
Mette
Tak Deborah.
Pyt med køen – jeg var i godt selskab 🙂
Dorthe
Stort tillykke med din dygtige datter. Ja der er som regl altid kø ud af Århus. Men det lyder som om I blev hårdt ramt. Sikken en fin bluse hun havde på.
Mette
Tak Dorthe.
Nanna have godt nok sagt det og foreslået, at vi kørte tilbage til Skåde og tog den vej ud af byen. Dét skulle jeg nok have lyttet til.
Blusen er faktisk en kjole 🙂
Helle
Tillykke til og med din pode 🙂
Håndværkeren ringede hjem i går eftermiddag, da han holdt i kø i Aalborg … han var lidt indebrændt 😉
Mette
Det havde været en lang da for os og det var ikke lige lange trafikkøer vi havde drømt om… så vi var squ også indebrændte.
Catarina
Hjertelig tillykke til og med din smukke og dygtige Pode. 🙂 Det er så dejligt når de unge når de mål de sætter sig og det lyder til I havde en dejlig dag, bortset lige fra alt kø-kørslen. 😉
Dengang for mange år siden da jeg var til eksamen som tjener, kunne jeg først kalde mig tjener den dag hvor min lærer tid var over og ej heller før, fik jeg løn som så. Indtil da, var jeg stadig elev.. Men det kan selvfølgelig være det er anderledes i dag, det er jo trods alt mange mange år side.
Mette
Tusind tak Catarina. Jeg tror det fortsat er som da du blev tjener – hun må nok vente med at lave nye visit kort til den 14. juni 🙂
Mette L
Endnu en gang tillykke til den kære pode 🙂
Mette
Tak igen Mette 🙂