Nu er det vist

Søndagen og sommertiden startede tåget, men så skal jeg da love for, at foråret viste sig fra sin fineste side. Blå himmel, sol, en blid brise og to cifrede varmegrader, som ser ud til at skulle toppe med 17 grader på fredag.

Jeg gik tur med Felix med åbenstående jakke og drak kaffe i solen på terrassen.

Han går lidt ud og ind. Felix. Lægger sig ved havelågen og holder øje med hvad der sker på gaden, men rejser sig jævnligt og forvisser sig om, at jeg er her endnu.

Jeg er til den lade side. Læser og drikker kaffe. Kommer hviledagen i hu, som der står i en gammel bog. Ikke den bog jeg læser, men en anden bog.

Jeg læser Helle Joof’s Papmaché-reglen. For 2. gang. Den er også fuld af leveregler. Gode leveregler. Jeg bakser med nogle ting, som fylder tankerne på den træls og opslidende måde. Hvis det var muligt gad jeg faktisk godt have den kærlige og kloge kvinde ved hånden. Høre hendes mening om dette og hint. I stedet forsøger jeg at finde et svar eller en guide i det hun skriver.

I morgen skal plæneklipperen køres til forårsklargøring på autoværkstedet og der skal aftales hjulskifte med Toyota. Det er ikke et sekund for tidligt for det er vist endelig blevet forår.