Ikke meget Valentines her
14. februar – Valentines dag – gør ingen forskel i mit liv.
Jeg bliver ikke begavet med hverken blomster eller dyre gaver og det har jeg det sådan set ret fint med.
Ikke at der er noget galt med at blive bekræftet, det er da dejligt… meget dejligt. Man bør gøre det langt oftere overfor de menneske man holder af, men behøver det nødvendigvis at være den 14. februar?
Åh nej, sagde en af mine mandlige kollegaer da jeg mindede dem om det til morgen. De er alle, bortset fra en, i fast forhold og hvis deres partner forventer særlig opmærksomhed i dag, er de i hvert fald ikke for alvor med på ideen. Jeg tænker, at det må betyde, at mange af de blomster og gaver, der bliver rakt over disken i dag er købt under et vist pres.
Der er ikke noget, der ligner Valentines her.
Måske næste år… eller næste!
Eller noget (:
5 Comments
Mette L
Heller ikke skyggen af Valentine hjemme hos os. Manden var til træning og havde telefonmøde bagefter, så han var først hjemme, efter jeg var gået i seng. Sønnen havde lige gang i vennerne over Skype og i et eller andet spil, hvor de skal hjælpe hinanden igennem, for ikke at dø, så han fik lov til at spise foran skærmen med lyttebøfferne på. Så jeg hyggede mig alene med at se det, jeg – og kun jeg – gider at se på TV 🙂
Du burde begynde at tage penge for dine billeder, så gode som de er.
Mette
Jeg så denne i går: Når du er ked af det på Valentinsdag, så husk, at der heller ikke er nogen, der elsker dig resten af året!
Det kan man jo så tænke lidt over 😉
Jeg er håbløst uromantisk og har vist også en alder hvor jeg ikke har haft brug for at tage alle de nye amerikanske mærkedage til mig.
Mette L
Enig. Valentinsdag er kun en pengemaskine 🙂 Vil også meget hellere tænkes på resten af året end på en kold februar-dag.
Lone G
Godmorgen Mette…så du stoppede bilen i går morges og steg ud med kameraet, så vi var to som var spændte på resultatet – og det blev flot som altid 🙂 Dejlig billede, man glemmer hvor koldt det var da hunden skulle luftes kl 06.00 !! Er enig med dig, hvis det er under “pres” at blomsterne bliver givet, så undværer jeg hellere….og glæder mig mere når de kommer impulsivt 🙂 Og ja, vi burde gøre det oftere – uopfordret – til dem vi holder af 🙂 Ha’ en god dag.
Mette
Arjmen de sidste morgener har været helt magiske… sikke et lys. Hvorfor falder den slags altid på hverdage, så det kun når at blive et billede i farten på en p-plads på Omfartsvejen 🙂