Ud med julen
Julen er pakket i kasser og de sidste grannåle er fjernet. I samme forbindelse fik jeg klaret en tiltrængt oprydning i julepynten.
Det blev en hel sæk med julepynt, som helt sikkert aldrig igen bliver ‘moderne’ og som i morgen ryger på genbrugspladsen.
I morgen går turen omkring blomsterhandleren – lidt friske planter og blomster vil pynte gevaldigt på de tomme pladser i vinduerne.
Tilbage af julen er nu kun det stadig bugnende køleskab, men jeg skal hilse og sige, at en sildemad og Johnnys rullepølse også smager herligt på en helt almindelig tirsdag.
4 Comments
Catarina
Her røg julen også den 27. og det er nu dejligt at få normale tilstande igen. Jeg har fået lidt blomster til et par vaser og de står og lyser gevaldigt op her i de disede dage 🙂
Mette
Jeg har også købt lidt nye krukker og planter – det trængte der til 🙂
Karin
Jeg hører og læser mange måder at slutte julen på.
Nogle holder ved frem til Helligtrekonger. En kollega pakkede sammen 1. juledag om morgenen. Du 3. juledag.
Jeg selv har haft 2 dage jeg vælger mellem, alt efter hvad der sker. Traditionen fra mit barndomshjem var 1. januar, jeg selv et par dag før, dog først efter 5. juledag, det skyldes der var juletræsfest den dag for børn/voksne selvstændige i den by jeg opvoksede i. Den dag er en juledag for mig, og det forsvinder aldrig 😉
Mette
Jeg har ikke som sådan nogen tradition for, hvor når det ryger. Det har dog vist altid været nede før 1. januar, så året har kunnet starte frisk og nyt.
I går skyldtes det mest, at jeg var træt af grannåle på gulvet og da mit lille juletræ røg ud, tog pokker ved mig og jeg pakkede resten ned også 🙂