Det er skøøønt med privatchauffør
Peeeeeeter… jeg vil gerne hjem!
Ikke lang tid efter kom han traskende fra Østerbro klar til at bringe mig sikkert i havn efter en julefrokost med lidt for meget alkohol.
Det var ikke den bedste julefrokost, jeg har været til. Mange faktorer gjorde, at det ikke spillede.
For mig altså.
De andre gæster så ud til at more sig kongeligt, men jeg er enormt dårlig til at mingle og da mine kolleger flagrede ud i hver sin retning døde festen for mig.
Er du introvert kender du sandsynligvis situationen.
Når jeg kommer dertil, vil jeg helst hjem og så er det dejligt, at have en, der står standby ved mobilen og kan komme mig til ‘undsætning’ på kort tid.
• • •
Weekenden er smuk med solskin på, den er billøs og pelsdyret og jeg kommer derfor kun til at bevæge os i nærområdet. Det er så okay, på sådan en dagen derpå.
6 Comments
Pernille
Det er i de situationer jeg beslutter mig for at dans er en god ide. Hvis der er gulv og musik til det… Og jeg er god til at dabse alene… Ellers venter jeg til jeg til det er tilladeligt at smutte = lige præcis sent tidligt nok, til at det ikke bliver betragtet som alt for tidligt. I sidste ende er en historie om at “jeg har planer i morgen” god at have med.
Jeg kan ikke påstå jeg glæder mig til fredagens julefrokost. Det skal som nok blive sjovt, men det er så meget hyggeligere, når vi bare er os selv 🙂
Karin
Frygter den 16/12, kan jo ikke sige nej hvert år, hver gang. Jeg er heller ikke en der minglere, kan tale med min sidemand ja, og den der sidder overfor, hvis støjniveauet ikke er helt uhørt, er bedst til de små intime selskaber.
Godt du havde en privatchauffør, tror jeg vi det samme .
Mette
Jeg deltager glad og gerne. Vi har talt om det på kontoret og jeg har fortalt hvordan jeg har det, så mine kolleger synes ikke længere, at det er underligt, at jeg smutter ubemærket.
Mette L
Kender det… Frygter det… På fredag :/
Mette
Frygter det gør jeg ikke, men det irriterer mig, at jeg er så dårlig til at begå mig i større selskaber.
God fest til dig 🙂
Mette L
Okay, frygter og frygter. Jeg bryder mig ikke om situationen, når det går op for mig, at jeg sidder der, hvor krydset er på din meget rammende illustration.
Og så vil det være nemmere at lade være, men fordi det er den sidste julefrokost i min arbejdsplads’ snart 60-årige historie, så kommer jeg. Den gang, for et par uger siden, da det bare var den første julefrokost efter sidste runde fyringer, så havde jeg besluttet mig at blive væk…