More nuts
Der ér faktisk discipliner i køkkenet jeg mestre ret godt…. i hvert fald er mine pebernødder overordentligt vellykkede, når jeg selv skal sige det.
Mine rødbeder er også skide gode, jeg laver en glimrende æblekage og leverpostejen jeg bagte sidste år til jul, var sørme også præcis, som når min mor lavede den.
Jeg kan altså godt, når jeg skal.
Flere har spurgt efter opskriften på nødderne – så her er den:
250 g smør
250 g sukker
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. hvid peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 dl piskefløde
500 g mel
Smør og sukker piskes sammen til sukkeret er pisket godt ud.
Piskefløden piskes i.
Bland krydderier, bagepulver og natron i melet og rør det så i dejen, til der fåes en nogenlunde fast dej (jeg kører det hele på den store røremaskine). Ælt det sammen med hænderne. Dejen skal have konsistens som blød marcipan og må ikke være for tør, så er den svære at rulle.
Tril dejen ud i pølser, ca. på tykkelse med en lillefinger.
Skær dem i små stykker (ca. 1 cm.) lange og tryk dem let sammen i toppen.
Sæt på bageplader – de flyder ikke ret meget ud, så de kan sættes ret tæt.
Bages i ca. 10 minutter (kun ca. 7-8 minutter i min ovn ved almindelig varme) ved 200 grader, de skal ikke blive alt for brune og pas på, at de ikke får for meget under bunden.
One Comment
Catarina
Ahh ja, lagkagehusets pebernødder, den er den bedste opskrift til dato – er selv vild med dem og så er den så dejlig let og nem at huske 😀