Kan service blive ringere?

Min Pode fortalte i går, at hun har købt en julegave på nettet, som skal afhentes på posthuset. Posthuset er i dette tilfælde Brugsen i Vejgaard.

Hun henvender sig dernede tirsdag med adviseringen fra PostNord, der var smidt i hendes postkasse.

Stregkoden på sedlen kan ikke maskinelt aflæses og hun kan derfor ikke få sin pakke udleveret, men bliver bedt om at henvende sig til PostNord.

Onsdag forsøger hun igen i håb om, at en anden af Brugsens medarbejdere måske er lidt mere fleksibel og i det mindste gider kigger efter pakken ud fra navn og adresse, som er anført på udleveringsedlen.

Men nej.

Samme resultat.

Stregkoden virker ikke og pakken kan ikke udleveres.

Nu er det så kundens problem – altså Nannas – at den omtalte stregkode på et PostNord udleveret dokument ikke kan læses og det er nu kundens opgave at kontakte PostNord!!!

(hvor der så sikkert er laaaang kø ved telefonen)

Hold nu kæft (undskyld mit franske) det er dårlig service.

UPDATE

Efter en hel dags korrespondance med et par Servicemedarbejdere hos PostNord med skiftende usandsynlige forklaringer

Der er desværre ingen scanninger på anmeldelsesnummeret, derfor kan posthuset ikke finde forsendelsen. Der er ikke sikkert , at de har modtaget den.
Nej der er ingen scanninger da stregkoden ikke dur og selvfølgelig har de da modtaget den… Nanna står jo med en advisering fra PostNord i hånden.

Jeg har nu kontaktet Posthuset Vejgaard Bymidte, desværre har de ikke kunne finde din forsendelse, det er jeg rigtig ked af. Kontakt venligst afsender, skulle du få udgifter ved ny fremsendelse, dækker vi portoen.
Nej nu må I altså holde. Kan I ikke se af de vedhæftede billeder at posten har holdt pakken i hånden? Det er en vare der er købt og betalt og blevet væk i jeres varetægt og nu vil I dække portoen!!!

Har du kontaktet afsender for at høre om de har modtaget forsendelsen retur ?
Hvorfor skulle den være sendt tilbage til afsenderen? Man har vel 14 dage til afhentning inden en forsendelse returneres!

Jeg ved godt, at det ikke er Servicemedarbejderens skyld, men I kan bande på jeg ikke er tilfreds med PostNord.

14 Comments

  • Karin

    Pyha, hvor jeg kender det fra mit arbejde. Vi benytter PostNord, og sender omkring 150 pakker dagligt. Pakkerne er ikke alle til omdeling, men til afhentning. Min sidste oplevelse var modtageren ikke havde fået seddel i postkassen, besked på sms eller mail, som vi også sætter op til, men havde fået beskeden fra os om pakken var sendt. Da jeg så tjekker T&T nr. kan jeg pakken er udleveret, det var til en person min kunde ikke kender, pyha alarmklokkerne ringede voldsomt, fik fat i PostNord, husk jeg kunne kontakte erhvervsafd. så der er ikke så lang en ventetid, han fik fat i den postbutik det drejede sig om, heldigvis lå pakken klar til afhentning, og jeg sendte så vores kunde T&T nr. via sms, så pakken kunne afhentes.
    Vi har en del kunder der benytter postbox, og de får ikke pinkoderne, trods sms og mail er opsat.
    Det var lige den sidste episode, men med 150 pakker dagligt har vi mange oplevelser, og ja, vi hjælper vore kunder, da det er os der har afsendt pakken. Så behøver kunden ikke andet et opkald til os.

  • Susanne

    I skal henvende jer, et eller andet sted for at få erstatning. Når noget er sendt som pakke er det forsikret. Afsender eller måske Nanna selv må have et pakkenummer på mail og så skal de efterlyse eller erstatte den. Opgiv ikke!

  • Brian Nilsson

    Sjovt! Jeg har lige været nede og hente en pakke i Løgstør Posthus (boghandel/compluterforretning), alt jeg skulle oplyse var de sidste 5 tal i pakkenummeret for at få min pakke udleveret. Ingen (billede) ID nødvendigt!? Men jeg fik min pakke, også sendt med PostNord som jeg også (desværre) har en del dårligt erfaring med. Normalt fortrækker jeg sendt min pakke med GLS til den lokale GLS pakkeshop, altid uden nogen problemer! Jeg undgår “PestDanmark” hvis jeg kan… :o)

  • Susanne

    Jøsses altså.. så er det lige før man svinger pisken og siger; nu går du ind og kigger på de hylder og finder den pakke for F&¤#%
    hvor svært kan det være! ;( i guder altså!

    • Mette

      PostNord har lukket sagen så pakken og pengene er tabt.

      Jeg er dog stadig sikker på, at den befinder sig i Brugsen på Vejgaard torv. Jeg har foreslået Poden, at hun skal udvælge sig en af de unge mænd i butikken, sende ham sit sødeste smil og spørge om ikke nok han vil hjælpe.

  • Susan

    Post Nord er en joke! De julegaver der skal bestilles over nettet bliver bestilt senest imorgen, jeg har simpelthen oplevet alt for meget på det korte stykke tid de har administreret posten.

    • Mette

      Har jeg muligheden – og det har man i mange webshops – vælger jeg altid GLS. Også når jeg selv er afsender. Her får jeg en bedre og billigere service og behøver ikke irritere mig over, at mine pakker strander i Taulov i dagevis.

  • Ilse

    Det er da PostNords fejl, så må de da gøre en indsats, ikke Nannas fejl. Kan vi ikke snart undvære PostNord, der er da heldigvis andre forsendelses firmaer.

  • Dorthe

    Service er bestemt ikke blevet bedre. Min datter forsøgt 2 gang at få udleveret en pakke. Men de kunne ikke finde den. Jeg tager så derhen og viser en seddel hvor der står den er ankommer til posthuset. Men nej det var den ikke påstod de. Hun måtte have bedt om at få den sendt til en anden adr. NEJ sagde jeg, den er her. Min datter havde de to andre gange bedt dem om at kigge vejen igemmen (vores vej er ikke ret lang) eller kigge på hendes navn det er et ret ualmindelig dansk navn. Men nej det kunne de ikke. Jeg sagde så, da de ikke kunne finde den at så måtte hun ringe til nogen, der kunne hjælpe hende. Det gjorde hun så, og i mellem tiden kiggede hun på pakkerne. Og fandt den på nr 16 vi bor i nr 15 . Det påstod hun så ,det kunne man let komme til at forveksle ? Ingen undskylning eller beklagelse. Håber Nanna får sin pakke.

    • Mette

      Jeg har en kollega som fik en besked om at hans pakke lå i en en pakkeboks. Men han havde ikke fået tilsende nogen kode til boksen og forretningen, som har pakkeboksen kunne ikke hjælpe. Han sad i telefonkø i 25 minutter og fik oplyst at PostNord havde sendt koden i en sms til xxxxxx – det var hans fastnet telefon 🙂

      Jeg er helt sikker på, at Nannas pakke ligger i Brugsen i Vejgaard og hvis en gad kigge på alle reolens pakker ville de finde den. Men det er der ingen der gør.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *