Den er go’ nok, han er stor
Seriøst… jeg troede den hund i filmen var manipuleret
Kvinden i hundeskoven refererede dels til Hooch i ‘Turner & Hund’ og dels til Lillebrors størrelse, men jeg kunne forsikre hende om, at Lillebror er rigtig nok og hans morgenvægt netop er målt hos dyrlægen til præcis 67,7 kg.
Helt uden filmtricks.
Vel er han en stor dreng og havde han ikke været lige så blød og blid som han er stor, kunne jeg sagtens have fået kam til mit hår. Heldigvis kender han ikke sin egen styrke og kan styres blot ved at hæve stemmen. En smule.
Vi har oplevet en eneste uheldig episode… han panikkede over et zebrabrøl i ZOO, hvor Poden næsten fik rykket armen af ellers har det været 3½ år uden nogen som helst bøvl.
Har jeg sagt vi knuselsker ham?
2 Comments
Catarina
En ualmindelig lækker og stor hund, som jeg godt gad have liggende ved mine fødder eller med på mine gåture 😀
Mette
Det er også hyggeligt og han ligger der gerne og lader sig nusse bag ørene 🙂