Lørdag er blevet til søndag
Jeg flakkede lidt rundt på Stor Centrets og Ikeas fyldte p-pladser – uden på noget tidspunkt at parkere. Tanken om at gå ind nogen af stederne fik mig til at dø en lille smule inden i. Det var bare ikke en af de dage jeg magtede familien Danmark på lørdagsshopping.
Mine ærinder var ikke noget, der ikke kunne udsættes til en anden dag, så jeg vendte bilen og kørte til Hals, hvor resten lørdagen blev tilbragt med det og dem jeg holder allermest af.
• • •
Natten har været småkold og jeg har igen fundet vinterdynen frem. Søndagen ligner også langt mere den september vi kender med blade, der begynder at klæde sig i efterårsfarver, æbler, der snart er plukkemodne og temperaturer, der kræver en lun trøje.
Æblerne, som er af sorten Gråsten, har desværre igen æbleskurv. Det vil sige, at de er fyldt med sorte pletter. Det er kun et kosmetisk problem og æblerne kan sagtens spise. Jeg foretrækker at skrælle dem og fx. koge til mos. De vil selvfølgelig også være velegnede til juice, så jeg er på udkig efter en juicepresser på Den Blå Avis.
Jeg har ryddet lidt op i haven. Tømt krukkerne for visne planter, samlet nedfaldsæbler og fejet terrassen ren for visne blade og pindsvine hømhøm. Den lille pindsvine gruppe, som hver aften frekventere mad og vandskål på terrassen har helt tydeligt også brug for, at komme af med noget i den anden ende… jeg synes jo godt, at de kunne have så meget pli, at gøre det på græsset!
Figentræet er jeg usikker på, hvad jeg gør med. Der er en del figener på, som jeg tvivler på når at blive modne, men alene det, at det har sat frugt synes jeg er stort. Det er ikke ret stort og kan sagtens stå i en vindueskarm… men skal jeg hellere lade det står ude i vinter? Eller?
9 Comments
Monica
uhm, figner… lækkert… får julestemning…
Mette
Vi skal vist også helt frem til jul før de er modne 🙂
Anne
Hvis du har en juicer (måske bagerst i skabet som mig ?) så kan du prøve at køre et par æbler igennem of så efterfølgende si det gennem et klæde/viskestykke. Nogle sorter er bedre end andre til den metode, men hvis du har juiceren er det jo gratis at prøve ??
Anne
Aaaargg så så jeg lige at det var netop en juicer du er på udkig efter – godmorgen ??? Sorry
Mette
He he – det er præcis hvad jeg har tænkt mig 🙂
Deborah
Du kan sagtens plante det ud. Jeg havde også en figen, jeg plantede op ad en sydvestvendt mur og den er kæmpe nu. Hvis du skal gøre det, skal du gøre det nu her og ikke midt om sommeren. Jeg tror den har større chance, hvis du planter den ud, end hvis du ikke gør.
Mette
Jeg tænker det skal være lidt større inden jeg tør plante det ud – næste efterår måske – jeg har det perfekte sted op af carporten som vender mod syd og har masser af sol.
Liselotte
Vi har en figen ude, som er kæmpestor og trives der, men den står op ad en væg. Jeg ville nok prøve om ikke jeg kunne finde en plads under tag til den figen. Ikke for varmt. Måske bare i et bryggers eller en garage 🙂
Mette
Jeg tror, at jeg prøver at sætte det i vinduet i soveværelset – der er lyst og forholdsvist køligt.