Nu også med strikketøj in spe
Før jeg fik Poden strikkede jeg altid og hele tiden, men efter hendes ankomst lagde jeg pindene på hylden og har stort set ikke rørt dem siden. Hvorfor skal jeg ikke kunne svare på… det var jo oplagt at strikke ‘småt’, men sådan blev det ikke.
Når jeg ser den lækre strik, der bliver præsenteret på bla. Instagram kribler det i fingrene for at komme igang.
Liselotte strikker de smukkeste sjaler og jeg tænkte, at det da måtte være et overkommeligt comeback projekt.
På vejen hjem lagde jeg vejen omkring Garnudsalg, hvor jeg købte bogen Urban og garn til, hvad jeg tror, er bogens enkleste model, den der hedder Tversted… jeg er dog allerede lidt i vildrede med det der patentstrik uden dog at have forsøgt mig. Heldigvis bor min søster henne om hjørnet og jeg er sikker på, at hun kan guide mig, hvis det går helt i fisk.
Lige inden jeg kørte ind på p-pladsen ved Garnudsalg, var der ankommet en hel busfuld strikkeglade damer. Jeg tænker, at en butik kan noget særligt når den ligefrem bliver et udflugtsmål.
Men det ér også en super flot forretning, de har i Gug 🙂
9 Comments
Rikke
Er du tosset jeg ville blive rastløs hvis ikke jeg havde både strikke- og hækletøj i gang hele tiden, og jeg har SÅ svært ved at gå forbi en garnforretning. Kurt mener jeg har større lager end favorit butikken ?
Så kom du nu i gang igen, bare husk det er en tidsrøver ?
Mette
Jeg genkender ikke rigtig ‘rastløs’ – til gengæld husker jeg garnlageret og de fede sweatre jeg havde da jeg var yngre. Nu starter jeg lige med et mindre projekt og så må jeg se om det bliver vanedannende 🙂
Pernille
Jeg tænker at kriblen i fingrene er et godt udgangspunkt for det der strik. Og mon ikke du hurtigt får fat i det igen, selvom det har ligget på hylden i mange år.
Jeg bilder mig ind, det er lidt som at cykle 🙂
Mette
Jeg tror du har ret og jeg har da også forsøgt mig indimellem uden jeg dog er blevet færdig med noget.
Liselotte
Og ellers guider jeg altså også gerne. Vi må have dig i gang med at strikke igen – og hvor var det ærgerligt, at jeg ikke vidste, at du var ude i butikken, for jeg sad jo lige inde bagved og ville så gerne have hilst på 🙂
Mette
Går det godt kommer jeg helt sikkert igen 🙂
Liselotte
Det vil jeg glæde mig til 🙂
Inge
Hvis det nu går helt i fisk, så sender du bare bogen i min retning 🙂 Og jeg hjælper naturligvis også gerne med maskerne…
Mette
Jeg har fundet en video på Youtube, der viser hvordan man gør – jeg tror, jeg har fattet det 🙂