Sand, saltvand og skønt selskab

De sidste dage har alle været noget med vand… i går tog vi turen til Vesterhavet og fik et par herlige timer til at gå deroppe med at bade og sole.

Lørdag indeholder også vand, men det er den, der kommer ud af himlen. Det er okay. Hverdagen venter lige om hjørnet og der er tøj der skal vaskes og et hus, der trænger til at se en støvsuger.

Først har jeg et brev til min ven i det engelske, der skal skrives. Kontakten er desværre efterhånden temmelig sjælden. Op til genforeningen i London havde vi nærmest daglig kontakt… nu er det ikke ret meget mere end et par gange om året. Jeg tænker, at et gensidigt ønske om og lyst til kontakt er nødvendig ellers fungerer det ikke rigtigt.

Pusler lidt med endnu en tur til London. Helst sammen med Poden. Måske til foråret. Det er så billigt, at man nærmest ikke har råd til at lade være og der er så mange ting, som jeg ville elske at vise hende. London er den skøn by og englændere er jo – set med min optik – herlige mennesker.

Sæt i gang frk. Bech… arbejdet venter!