Dovenskab lønner sig indimellem

Havde jeg nu været flittig med skuffejernet havde disse skønheder aldrig fået et ben til jorden i min have.

Men fordi jeg har forsømt den nederste del af haven, har frøene fået lov at udvikle sig og nu står der en flok af disse skønne skønne valmuer og kalder på, at blive beundret.

Der blev heller ikke gjort noget i den del af haven denne weekend. Jeg blev optaget af langt sjovere ting, men er nok snart nødt til at befri hindbær, høstanemoner og ramsløg for ukrudt ellers ender det med helt at få overtaget.

Næste weekend.

Måske.

• • •

I morgen venter den sidste lange arbejdsuge længe. Derefter går det derudad med mandagsfri og sommerferie.

Jeg satser stærkt på, at juli bringer så meget ro med sig, at vi mange dage kan lukke afdelingen tidligt eller lægge hjemmearbejdsdage ind og på den måde yderligere forlænge sommerferie følelsen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *