Duft af sommerregn

Den umiskendelige duft af sommerregn var helt tydelig i skoven i dag. Jeg var sikker på, at det var fordi fugtigheden forstærkede duftene, men der viser sig at være en lidt anden forklaring:

Den karakteristiske jordduft skyldes gassen geosmin, som dannes af bakterier i jorden og i tørre perioder ophober sig i jordens hulrum. Når regnen kommer og trænger ned i den tørre jord, frigives geosmin til luften.

Så blev jeg så klog og selvom duften er dejlig og vækker mange søde erindringsbilleder, er forklaringen altså ikke det mindste poetisk!

965A0487

Mens jeg var optaget bag kameraet tog Lillebror sig en powernap i skovbunden… sikkert også lokket af duften af sommerregn.

Jeg bakser fortsat lidt med Auto Focus på mit nye kamerahus. Det er avancerede sager og jeg er ikke helt tilfreds med skarpheden. Om det er en operatørfejl eller fordi jeg skal have microjusteret mine objektiver kan jeg ikke helt blive klog på.

Firmaets fotoklub er i besiddelse af en ‘SpyderLENSCAL‘ og den har jeg tænkt, at jeg skulle låne med hjem i weekenden, så får vi se hvor fejlen ligger.

Weekenden… det er lige om lidt.

Jeg er helt klar til fredag og fridage.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *