Stilhed før storm
Vi trækker vejret dybt i disse dage og lader op til en større software udrulning i næste uge… det er et projekt, der har været undervejs længe og med adskillige bum på vejen.
I dag blev det rullet ud på min og andre testpiloters pc’er. Det gik godt og jeg var flyvende fra morgenstunden. Vi har omkring 4500 arbejdsstationer med et utal af forskellige applikationer, så det er noget af et kunststykke at samle trådene.
Næste uges udrulning er optakten til, at vi alle, inden året er omme, skal køre Win10. Det kan vi så ikke ‘bare’ rulle ud fra centralt hold – her skal vi manuelt have fat i hver eneste arbejdsstation… det kommer til at tage et par dage. Eller noget!
• • •
Stilhed er der også i byen. Men det lover jeg jer, at der ikke er i morgen.
Aalborg Karneval løber af stablen og det betyder 60.000 udklædte og feststemte mennesker i paraden og 100.000 tilskuere. Jeg er som altid tilstede med mit kamera. Poden skal i år gå fra Vestbyen og ikke fra NørreSundby som hun plejer. Byen er fuldstændig ufremkommelig for bilister – ja, den er vel helt spærret af – så jeg har lige lidt logistiske udfordringer med parkering. Det løser sig. Fotograferes det skal de!
2 Comments
Mette L
Hvis du ser en næsten 2 m høj overdimensioneret udgave af Pinocchio (det skulle vist være et tyrolersæt, rødternet skjorte og lederhosen), med hipster-skæg, så er det min lillebror 🙂 Ham må du gerne ta’ et billede af og sende til mig.
Mette
Ham skal jeg se, om jeg kan spotte 🙂