Aprilfool
Jeg tabte kæben et ganske kort øjeblik da jeg på TV2 så, at der blev kørt en levende gensplejset mammut ind i elefanthuset i Aalborg Zoo… lige indtil jeg også kom i tanke om, hvilken dato det er i dag.
Der var flere gode i dagens aviser – bla. skal rådhusklokkerne fremover spille Rasmus Seebach. DET var heldigvis også en aprilsnar.
Udover at være en dag, hvor man skal tage alting med et gran salt, så er det også P’s fødselsdag og – selvfølgelig – har solen har skinnet fra en blå himmel hele dagen.
Den kunne nærmest heller ikke tillade sig andet (:
Også aftenen blev smuk og det er igen helt vidunderligt, at gå en tur langs fjorden og runde havnen mens solen går ned.
Fredagsfridagen var så meget i orden.
4 Comments
Poden
Men mor det med mammuten er altså ikke en aprilsnar. Den kommer til at stå i zoo fra den 22. april i forbindelse med deres udstilling om istiden 🙂
Mette
Men jo ikke en levende en, søde Nanna 🙂
Catarina
Ja, der er kommet nogle sjove nogen i dag. 🙂
Dejligt med forlænget weekend – nyd den i fulde drag.
Mette
Folk er virkelig opfindsomme indimellem og mange af dem er meget veludførte 🙂