Hej goddag goddag

De cyklede vinkende og smilende forbi, mens de råbte ‘hej goddag goddag‘.

De fik et smil og et hej tilbage.

Det var to af byens nye fremmede beboere, som har fået midlertidig ophold i den nu nedlagte hotelbygning.

Der blev i starten af december 2015 oprettet en Facebook gruppe, der hedder ‘Velkommen til Hals’ og her bliver der inviteret til cafe aftener, lektie cafe, middag, sprogtræning og forskellige andre aktiviteter, der kan fremme integrationen og forholdet mellem de 20 beboere og lokalbefolkningen.

Byen er ved at få bygget nyt motionscenter og her hjælper en flok frivilligt til – i øvrigt iført arbejdstøj sponsoreret af den lokale XL Byg.

Der er skaffet sportstøj, cykler, dvd afspiller, computere osv. alt sammen gennem de lokale i Hals.

Jeg er pænt stolt af at bo i sådan en gæstfri lille by og lige om lidt har jeg selv samlet modet til, at gå hen og drikke kaffe og se, om jeg kan biddrage med noget.

Velkommen til Hals.

4 Comments

    • Mette

      Jeg forstod det godt 🙂

      Der er ingen børn her – det er kun unge/voksne mænd. Vi har mødt et par stykker af dem… den ene af den hylede op da han så Lillebror, så jeg er usikker på om man holder hund som kæledyr, der hvor de kommer fra.

  • Kirsten

    Det skal du gøre , Mette.
    Jeg er selv borger i en mindre købstad, hvor vi tager pænt imod; og vi får tifold tilbage :o)
    Måske hunden kunne blive et hos ungerne…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *