Fuldt hus..

Alle spor efter dagens familiejulefrokost er fjernet, opvaskemaskinen kører med sidste hold service, Poden er kørt hjem, Lillebror er luftet og jeg har kastet mig tungt ned i sofaen efter den dejligste jul med herligt selskab og alt alt for meget mad.

Poden fik en stor madpakke med hjem og alligevel bugner køleskabet med rester, som sikkert rækker til resten af året, hvis ikke jeg bliver træt af julemad inden.

web_maren_2015-12-2_992522z
– lånt på politiken.dk

Jeg har en enkelt aftale i morgen ellers skal jeg intet på den absolut sidste juleferiedag. Måske ‘pynter jeg ned’ (som Poden kalder det) og pakker julen i kasser.

Måske.

Hvis jeg gider.

6 Comments

  • Karin

    Godt du har Lillebror, sådan som du har stået med lækkert mad, og overspist 🙂
    Som barn var der jul til helligtrekonger…. har selv tidligere holdt ved, eller bare til første weekend i nytår. Ved ikke hvor det kommer fra.
    I dag står det på job, mine 4 timer ligger først i eftermiddag, så tillod at sove længe i dag.

  • Mette L

    Havde også fuldt hus i dag til familiejulefrokost (mandens side, 14 mand stærk). Julefrokost hos mine forældre ligger i år på 5. juledag, så vi drager vestpå om 1½ døgn 🙂 Og så skulle den juleged vist være barberet.
    Heldigvis har jeg kun 3 nisser, 2 dekorationer og en række lyskæder, der skal ned…

    • Mette

      5. juledag… hvis den giver en fridag, så skal vi da have indført den i Jylland også 🙂

      Min julepynt er ret begrænset i år, så geden er også hurtigt barberet her. Lyskæderne udenfor får dog lov at være længe endnu, de er så hyggelige i den mørke tid.

      • Mette L

        5. juledag er skam meget jysk. Min mand (født i Brøndbyøster) driller mig stadig med at vi har så mange juledage i min meget jyske familie. Men det gør det lidt nemmere at huske dagene i julen, når nu ugedagene er sat ud af kraft.
        Og det hænger smukt sammen med de 12 juledage, der synges om i ‘Twelve days of Christmas’ og at mange (inkl. min mor) ‘pynter ned’ på helligtrekonger 6. januar (12 dage efter jul).

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *