Forventningsafstemning
Verden udenfor er fortsat ualmindelig våd og blæsende. Jeg har hele den sidste uge været iført det store regnudstyr, når jeg har skullet lufte Lillebror – nu gider jeg egentlig godt et radikalt vejrskifte. Tak.
December lever ved Gud ikke op til forventningerne.
Hvad er der nu i vejen med sne og bidende kulde… gerne efterfulgt af vindstille dage med frostklar himmel?
Mandelkonfektstykkerne herover lever heller ikke op til forventningerne. Jeg synes de er lidt for tørre og er heller ikke søde nok til min smag. Det blev vist ved eksperimentet.
Jeg tager dem med på arbejde, så skal de nok få ben at gå på hos mine kageglade kolleger.
Forude venter første arbejdsdag efter julefrokosten. Der er altid noget/nogen at snakke om (: