Stjernestunder
Jeg fletter stjerner til kontorvinduerne, med Anders Aggers behagelige stemme i ørene.
Agger formår med medmenneskelig ordentlighed og uden store armbevægelser, at fortælle om verdener som er skjulte for de fleste af os… retsmedicinsk institut, psykiatrisk sygehus i Aalborg og denne gang ‘Brødremenigheden’ i Sønderborg.
Her er ingen sensationslyst, men blot en ærlig og respektfuld nysgerrighed.
Tænker mange journalister kunne lære rigtig meget af Agger.
Strimlerne løber gennem fingrene, jeg folder og klipper, sætte snore i – og i morgen er der stjerner i alle kontorvinduerne og lys i kalenderlyset.