Kram og kage

Engang rummede Karolinelund byens Tivoli og forlystelsepark. I dag er parken hjemsted for bl.a.  Fredagsfester, som er koncerter med prominente navne og byhaver, hvor byboerne dyrker blomster og grøntsager i kasser, kummer, potter og højbede.

I dag lagde parken hus til arrangementet ‘Mød Verden‘ som har til formål gennem venlighed og tolerance at bygge bro mellem beboerne i Nordjylland uanset hudfarve, religion, indkomst, uddannelse og alder.

19092015-890

Det handlede også om bæredygtighed og genbrug – og da jeg gik hjem var der adskillige, som havde fulgt skiltets opfordringen. Det var ikke tøjindsamling til flygtningen… mere en slags byttebørs.

19092015-890-2

Også i ‘Mød en flygtning’ teltet var der fyldt op da jeg gik hjem. Jeg er ikke så god til at stikke kameraet op i hovedet på folk, så I må nøjes med den tomme sofa.

19092015-890-5

De var der i alle aldre. Og alle farver.

19092015-890-7

19092015-890-9

Allan Olsen spillede et enkelt nummer ‘Wir will ein Danmark’. AO er ny i min musikalske verden og jeg sætter meget stor pris på hans finurlige tekster. Jeg havde set frem til denne optræden, mit første møde med ham og jeg skal blankt erkende, at jeg blev en smule skuffet.

Ikke over musikken som sådan, men han virkede ret arrogant – ikke et eneste smil nåede ud over scenekanten. Måske havde han en dårlig dag!

19092015-890-10

19092015-890-13

I jamteltet var der en anden musikalsk oplevelse at komme efter. Han var spøjse instrumenter lagt frem og det var en  oplevelse at se, hvordan opfordringen til at spille med, blev grebet af de forbipasserende.

19092015-890-14

Nu er der ikke så meget smil at se hos ovenstående – men ellers var det de helt store smil der var på. Også hos publikum.

19092015-890-17

19092015-890-11

I den nyrestaurede mølle, der står i Karolinelund var der en lille foto udstilling fra Syrien. Møllen er restaureret af netop syriske flygtninge og de stod klar og fortalte om de land de har forladt.

19092015-890-12

Festen fortætter til langt ud på aftenen med stor grillfest.

Det der med fællesspisning passer ikke så godt med min personlighed – så jeg napper aftensmaden herhjemme – men jeg viste, sammen med mange mange andre nordjyder, at danskere også er gæstfrie og imødekommende mennesker.

2 Comments

  • Karin

    Åh husker tiden da Karolinelund var ordet for tivoli. Synd det måtte lukke.
    Når det nu er sådan, så må jeg indrømme Karolinelund formår at skabe lidt af hvert. Sikke et spændende arrangement du du fik fanget i går.
    Mht. Allan Olsen, mindes ikke jeg har set ham smile på en scene, har dog ikke været til intim koncerter med ham, kun oplevet ham på større scener, derfor har jeg ikke kigget på ham hele tiden. Nogle skal man bare nyde uden at se, andre gør sig bedre live.
    God søndag til dig.

    • Mette

      Hvad de udvalgte billeder af Hr. Olsen ikke viser, er de to mongoler, som havde en fest lige foran scenen… at han ikke værdigede dem et blik, sagde det hele for mig. Men han kan have haft tømmermænd eller på anden måde haft en dårlig dag.

      Han får en chance mere 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *