Pogonophile
Pogonophile er en slags skæg fetichist og i forhold til de (musikalske) mænd jeg sværmer for, så passer det fint på mig. Ny på iPoden er Villagers med albummet ‘Darling Arithmetic’.
[hdivider type=”single-dashed” length=”long”]
Onsdag er Store smagedag i kantinen og er man ikke glad andre steder, så bliver man det i hvert fald i munden. Ellers er det fortsat lidt op ad bakke med arbejdsglæden.
I går var vi 3 ud af 7 på job. En sad i telefonmøde hele dagen og en anden var tvær… og så kan de fleste vel regne ud, hvem resten af afdelingens mange opgaver hængte på!
Jeg var træt i aftes, i både hoved og krop. Heldigvis dukkede den munter P op i min stue. Eller i hvert fald i min mobil. Han strøede om sig med snak og latter og løftede tirsdagshumøret langt ud over hvad det fortjente.
Han har forresten også skæg!
2 Comments
Karin
Nogle er til skæg andre ikke. Og så er der mig 🙂 – Nogle skal have det, for ellers er det ikke dem, andre klæder det bare ikke, altså det skæg. Hvis manden med skægget bliver min store kærlighed, hvad gør man så, når huden i ansigtet bare blusser op, ligner en brandbil (det er ikke kun i ansigtet (ups)). Måske findes der noget, der kan hjælpe mig, for lade den store kærlighed smutte for et skæg, hm….
Sender dig de varmeste og vildt positive tanker på en regnfuld onsdag.
Mette
Jeg tror det er ur-kvinden i mig, der tænder på skæg 🙂
Jeg tænker det er, som påfuglens fjer og orangutangens kindposer, et signal om styrke, mandighed og frugtbarhed.
I dag er vi 2 uf af 7, så jeg har brug for alle de positive tanker jeg kan få.