Op ad bakke
Trekantskoven dufter umiskendeligt af efterår.. skovbund, gran, modne brombær, lyng, de første svampe. Den tunge fugt forstærker duftindtrykket, hænger i tusindvis af spindelsvæv og gør skoven et helt andet sted end på en sommerdag med solglimt mellem træerne.
Arbejdsdagens travlhed og privatsfærens tankemylder kastes overbord for en stund.
Her er kun mig og min pelsklædte ven.
Og det er alt rigeligt.
Det er sådan lidt op ad bakke i øjeblikket. Det hele. Der er igen en masse uro på jobbet, som ligger lige så tungt som fugten i skoven og lægger en dæmper på mit ellers gode humør. Og i privatsfærden er der heller ikke meget medvind at hente.
Er det virkelig for meget at håbe på, at vinden vil blæse bare en lille smule min vej?
Jeg trænger. Til lykke. Til held. Til ro. Til at finde en havn med plads til mig.
6 Comments
Gitte
Utroligt som der er uro på den arbejdsplads.
Hvis du finder opskriften på medvind i “privaten”, så giv et tip……..
Mette
Jeg har ledt efter opskriften i mange mange år… jeg tror ikke længere på den eksisterer.
Det samme gælder at finde ro i firmaet. Så længe det er kapitalfonde, der ejer os er den ikke eksisterende.
Lone
Fantastisk flotte billeder du altid tager. Jeg ønsker dig alt muligt godt, både ude og hjemme 🙂
Mette
Tak Lone – for det hele 🙂
Fruen i Midten
En tur med den pelsklædte kan heldigvis gøre underværker på en træls dag. Jeg vil ønske for dig, at du snart får lidt medvind og solskin på din cykelsti 🙂
Mette
Det er SÅ afstressende at gå ved strand eller i skov med ham Lillebror… alt bliver lagt på hylden til næste dag og jeg tror det er sådan, at jeg overlever de turbulente perioder i mit liv… særligt arbejdslivet!