Venlighed er en trend..
Jeg har nydt den luxus at kunne rejse gennem fattigdom én masse
fra Ganges over Vesterbros slum
på min egen form for nas
fra Chieng Mai – over Bombay ’s forfald
til den fattigste tigger i Rom
var det eneste tilråb jeg fik
– hello friend where do you come from?
Jeg tænder mit fjernsyn og genkender verden i brand
og siger til mig selv – gu’ har vi råd
til en hjælpende hånd
tabte fædre tabte mødre
tabte unger som skrøbeligt glas
kigger ind i varmen og be’r om en ledig plads
det er okay – med mig
og jeg ved det er okay med dig
hvem af os sku’ være dommer
værs’go og peg.
Wir will ein gute Danmark
godt for os og godt for dem
det blir et okay Danmark
hvor velkommen her falder nemt
og venlighed er trend.
Jeg ser dem i Kastrup forpjuskede i umoderne tøj
klamt af koldsved
og med spinkle forhåbningers anstrøg
jeg ser plasticblomsten af Danmarks dumhed stå frem
skyklapperslips der siger – send hele bundtet hjem
horisont som en mink
tom som en Texacoplasticdunk
apropos benzin
glem alt om Lübeck og Berlin
hør hvad din dronning sir’
vi vil ikke ha’ molotovfjolser og mordbrændere her.
Wir will ein gute Danmark
godt for os og godt for dem
det blir et okay Danmark
hvor velkommen her falder nemt
og venlighed er trend.
Et Danmark vi kan være bekendt
hvor ingen bliver eftersendt
så hold lav profil Hr. betjent.