Jeg mødte ikke nogen, jeg kendte..
Da jeg forlod jobbet var det under en kulsort himmel, som truende kom ind fra vest.
Jeg tænker, at var det, der fik mig til at trække i gummistøvlerne og regnjakken da jeg kom hjem… uden først at stikke fingeren i jorden og kigge ud inden vi kørte mod stranden.
Støvlerne og jakken var en smule overkill og jeg følte mig da også lidt malplaceret imellem strandgæsterne, som var iført shorts og badetøj… men var egentlig mest glad for, at de ikke også kunne se, at jeg havde uldne sokker på nede i støvlerne.